{"id":13789,"date":"2026-09-18T23:38:04","date_gmt":"2026-09-18T21:38:04","guid":{"rendered":"https:\/\/widmann.scot\/?p=13789"},"modified":"2026-09-19T20:55:02","modified_gmt":"2026-09-19T18:55:02","slug":"thaikarry-ex-nihilo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/thaikarry-ex-nihilo\/","title":{"rendered":"Thaikarry ex nihilo"},"content":{"rendered":"

Forleden h\u00f8rte jeg forfatteren Kristina Stoltz i radioen fort\u00e6lle om en thailandsk middag hendes hjemmeboende s\u00f8n havde lavet. Den smagte rigtig godt, men bagefter fortalte han at han havde brugt AI undervejs. Han havde fx spurgt hvordan porrerne skulle sk\u00e6res, og hvordan han skulle krydre den vegetariske version. Han havde vist spurgt fem-seks gange i l\u00f8bet af madlavningen.<\/p>\n

Stoltz har ogs\u00e5 skrevet om episoden i Politiken. Hun blev ked af det da hun fandt ud af hvor meget AI havde v\u00e6ret involveret, for hun syntes s\u00f8nnen i stedet skulle have sjusset sig frem de steder hvor opskriften ikke gav svaret, og dermed have l\u00e6rt noget om smag og r\u00e5varer gennem sine egne fejl. I radioen blev hun direkte spurgt om hun virkelig ville have foretrukket at retten havde smagt d\u00e5rligere hvis han til geng\u00e6ld havde lavet den uden AI, og det ville hun.<\/p>\n

Det er interessant, for s\u00e5 handler diskussionen jo ikke l\u00e6ngere om hvorvidt AI f\u00f8rer til et d\u00e5rligere resultat. Tv\u00e6rtimod havde s\u00f8nnen lavet en ret hun syntes var rigtig god. Problemet var selve m\u00e5den han var n\u00e5et frem til den p\u00e5.<\/p>\n

Men hvorfor er det egentlig bedre at sjusse sig frem?<\/p>\n

Hvis man allerede er en god kok og ved en masse om thaimad, kan det selvf\u00f8lgelig v\u00e6re l\u00e6rerigt at improvisere. Hvis retten smager lidt forkert, kan man m\u00e5ske regne ud at den mangler syre eller fiskesauce eller chili og pr\u00f8ve sig frem. Men hvis man ikke ved ret meget om thaimad, er det ikke sikkert man l\u00e6rer ret meget af bare at h\u00e6lde tilf\u00e6ldige m\u00e6ngder krydderier i gryden. Man kan ogs\u00e5 bare ende med en d\u00e5rlig ret uden at vide hvorfor den blev d\u00e5rlig.<\/p>\n

Jeg har selv pr\u00f8vet noget meget lignende. I 2023 pr\u00f8vede jeg at lave skotske crumpets efter en opskrift jeg havde fundet. De var ikke helt rigtige: De var for s\u00f8de, ikke seje nok og manglede lidt syrlighed. Jeg beskrev problemerne for ChatGPT, som foreslog at fjerne sukkeret og \u00e6gget og bruge noget k\u00e6rnem\u00e6lk. Jeg pr\u00f8vede igen, og efter et par iterationer mere blev de som jeg syntes de skulle v\u00e6re<\/a>, bedre end nogen man kan k\u00f8be i Skotland.<\/p>\n

L\u00e6rte jeg mindre af det end hvis jeg selv havde pr\u00f8vet mig frem gennem fem eller ti mislykkede portioner? Jeg kunne i hvert fald bagefter bedre forst\u00e5 hvad de forskellige ingredienser gjorde. K\u00e6rnem\u00e6lken gav den syrlighed jeg havde manglet, og \u00e6gget havde gjort den f\u00f8rste version mere kageagtig. Mine smagsl\u00f8g var jo ikke blevet erstattet af ChatGPT. Det var stadig mig der kunne smage forskellen.<\/p>\n

Det minder mig om et l\u00e6serbrev Kenneth Berg havde i Information forleden med overskriften \u00bbChatGPT er beviset p\u00e5, at vi sagtens kan undv\u00e6re forfatteren\u00ab. Han tager udgangspunkt i hele den gamle diskussion om \u00bbforfatterens d\u00f8d\u00ab. Hvis en tekst kan st\u00e5 alene, og forfatteren ikke har eneret p\u00e5 at bestemme hvad den betyder, hvorfor har vi s\u00e5 pludselig s\u00e5 sv\u00e6rt ved tanken om tekster der slet ikke har en menneskelig forfatter?<\/p>\n

Det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis jeg l\u00e6ser en novelle og bliver meget ber\u00f8rt af den, forsvinder den oplevelse jo ikke hvis jeg bagefter finder ud af at teksten blev skrevet af en AI. Og hvis det i morgen viste sig at Leonardo ikke havde malet Mona Lisa, ville det ikke pludselig blive et d\u00e5rligt maleri. Vi ville naturligvis vide noget andet om det, og kunsthistorien skulle skrives om, men billedet ville v\u00e6re det samme.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r AI det i hvert fald sv\u00e6rere at fastholde forestillingen om at et kunstv\u00e6rk f\u00f8rst og fremmest er v\u00e6rdifuldt fordi kunstneren har lagt sin sj\u00e6l ind i det. Et v\u00e6rk kan sagtens fremkalde en f\u00f8lelse hos modtageren uden at nogen f\u00f8rst har haft den samme f\u00f8lelse og puttet den ind i v\u00e6rket.<\/p>\n

Men m\u00e5ske f\u00f8lger der ikke helt s\u00e5 meget af det som man umiddelbart skulle tro. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at AI mest af alt g\u00f8r det tydeligere hvor mange forskellige ting vi hidtil har samlet under ordet forfatter<\/em>.<\/p>\n

En forfatter f\u00e5r id\u00e9er, finder p\u00e5 personer, konstruerer et plot, skriver s\u00e6tningerne, redigerer dem og beslutter til sidst at bogen er f\u00e6rdig. Men der er jo ingen naturlov der siger at alle disse ting skal udf\u00f8res af det samme menneske.<\/p>\n

Forfattere arbejder allerede meget forskelligt. Stephen King har fortalt at han tidligt fik r\u00e5det om at andet udkast skulle v\u00e6re f\u00f8rste udkast minus ti procent. Han skriver alts\u00e5 for meget og bruger bagefter tid p\u00e5 at fjerne det overfl\u00f8dige. Det ville v\u00e6re et elendigt r\u00e5d til mig. Jeg skriver som udgangspunkt for komprimeret, s\u00e5 jeg skal snarere bagefter tilf\u00f8je beskrivelser, eksempler og overgange som jeg \u00e5benbart havde glemt ikke automatisk bliver overf\u00f8rt fra mit hoved til l\u00e6serens.<\/p>\n

Andre forfattere har andre problemer. Nogle er rigtig gode til dialog og ikke s\u00e5 gode til at finde p\u00e5 historier. Andre har masser af id\u00e9er og kan konstruere fantastiske verdener, men deres dialoger er tr\u00e6ge. Nogle skriver fantastisk prosa, men kan ikke holde et plot sammen, mens andre kan holde styr p\u00e5 et kompliceret forl\u00f8b over tusind sider uden nogensinde at skrive en s\u00e6tning man f\u00e5r lyst til at l\u00e6se to gange.<\/p>\n

Hidtil har man i h\u00f8j grad bare m\u00e5ttet tage hele pakken. Hvis ens yndlingsforfatter var fantastisk til plot og elendig til dialog, m\u00e5tte man leve med dialogen.<\/p>\n

Det beh\u00f8ver man m\u00e5ske ikke fremover.<\/p>\n

En forfatter kan fx selv finde p\u00e5 hele historien og personerne, men bruge AI til at forbedre dialogerne. En anden kan selv skrive dialogerne, men bede om tyve forskellige forslag til hvordan historien kan udvikle sig. En tredje kan skrive hele f\u00f8rste udkast selv og bruge AI som redakt\u00f8r til at finde steder hvor teksten g\u00e5r for hurtigt, eller hvor en person opf\u00f8rer sig p\u00e5 en m\u00e5de der ikke passer med det der tidligere er blevet sagt om vedkommende.<\/p>\n

Og man kan g\u00e5 meget l\u00e6ngere. Hvis jeg beder en AI skrive tyve noveller ud fra den samme id\u00e9, l\u00e6ser dem alle sammen, smider atten v\u00e6k og beder den kombinere de bedste dele af de sidste to, hvad er min rolle s\u00e5? Hvis jeg derefter f\u00e5r fem forskellige slutninger, v\u00e6lger \u00e9n, beder om at f\u00e5 en bestemt person fra den f\u00f8rste version tilbage og f\u00e5r hele historien skrevet om igen, hvem har s\u00e5 egentlig lavet novellen?<\/p>\n

AI’en har skrevet ordene. Men jeg har valgt retningen, bestemt hvad der skulle overleve, og hvad der skulle smides v\u00e6k. Efter mange iterationer vil resultatet v\u00e6re meget pr\u00e6get af mine valg selv hvis jeg ikke selv har skrevet ret mange af s\u00e6tningerne.<\/p>\n

Det minder lidt om fotografi. En fotograf kan tage 500 billeder og kun v\u00e6lge tre ud. Ingen ville vel sige at de tre billeder kun er 3\/500 fotografens v\u00e6rk fordi kameraet selv registrerede lyset. Udv\u00e6lgelsen er ogs\u00e5 en del af arbejdet.<\/p>\n

Det minder ogs\u00e5 om den m\u00e5de mange store kunstnere arbejdede p\u00e5 i ren\u00e6ssancen. De havde v\u00e6rksteder med elever og assistenter som udf\u00f8rte dele af arbejdet. Mesteren sad ikke n\u00f8dvendigvis personligt og malede hver eneste kvadratcentimeter. Han kunne l\u00e6gge kompositionen, male de vigtigste partier, rette p\u00e5 elevernes arbejde og til sidst godkende resultatet.<\/p>\n

Det har kunsthistorikerne levet fint med. Man kan skelne mellem et v\u00e6rk af Rubens, et v\u00e6rk fra Rubens’ v\u00e6rksted og et v\u00e6rk malet efter Rubens, uden at man derfor beh\u00f8ver mene at det kun er kunst hvis Rubens personligt har f\u00f8rt hver eneste penselstr\u00f8g.<\/p>\n

Film fungerer endnu mere oplagt s\u00e5dan. Instrukt\u00f8ren skriver ikke n\u00f8dvendigvis manuskriptet, holder ikke kameraet, komponerer ikke musikken, syr ikke t\u00f8jet og spiller ikke alle rollerne. Alligevel kan det give god mening at tale om en film som fx en Kubrick-film eller en Bergman-film. Instrukt\u00f8ren har haft ansvaret for helheden.<\/p>\n

M\u00e5ske kommer forfatterrollen til at bev\u00e6ge sig lidt i den retning. Den vigtigste person er ikke n\u00f8dvendigvis den som har skrevet flest ord, men den som har bestemt hvilket v\u00e6rk der skulle komme ud af processen.<\/p>\n

S\u00e5 bliver det ogs\u00e5 mindre interessant at sp\u00f8rge hvem der har produceret flest tegn, og mere interessant at sp\u00f8rge hvem der traf beslutningerne. Hvem smed det d\u00e5rlige v\u00e6k? Hvem opdagede at en scene ikke fungerede? Hvem besluttede at noget m\u00e6rkeligt skulle blive st\u00e5ende fordi det netop var meningen? Og hvem sagde til sidst: Nu er teksten f\u00e6rdig.<\/p>\n

Det betyder naturligvis ikke at en AI bare skal g\u00f8re alle b\u00f8ger \u00bbbedre\u00ab efter en eller anden standardopskrift. Finnegans Wake<\/em> ville n\u00e6ppe blive bedre hvis ChatGPT foreslog tydeligere persontegning, mere naturlige dialoger og en lettere gennemskuelig handling. S\u00e5 ville man bare f\u00e5 en anden bog \u2013 og den ville nok v\u00e6re d\u00e5rligere end originalen.<\/p>\n

AI kan alts\u00e5 ikke bare optimere en tekst p\u00e5 alle parametre. Den m\u00e5 bruges i forhold til det v\u00e6rk man faktisk pr\u00f8ver at skabe. Nogen skal stadig kunne se forskel p\u00e5 det sted hvor teksten er m\u00e6rkelig fordi den ikke fungerer, og det sted hvor den er m\u00e6rkelig fordi den skal v\u00e6re det.<\/p>\n

Jeg oplever noget lignende i programmering. Jeg har arbejdet p\u00e5 Language Creator<\/a> siden 1990’erne. I starten skrev jeg naturligvis selv al koden. Efterh\u00e5nden skriver AI en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af den konkrete kode, men jeg bestemmer stadig hvad systemet skal kunne, designer datastrukturerne, tester det og beslutter hvilke \u00e6ndringer der skal ind.<\/p>\n

Hvis man l\u00e6ser koden, er det i \u00f8vrigt ogs\u00e5 meget tydeligt at ChatGPT aldrig ville have skrevet systemet s\u00e5dan fra bunden. Der er mere end tredive \u00e5rs ark\u00e6ologiske lag i det. Gamle designbeslutninger ligger ved siden af nye moduler, og der er overgangsl\u00f8sninger og m\u00e6rkelige sm\u00e5 kompromiser som kun giver mening fordi systemet har udviklet sig over meget lang tid.<\/p>\n

Hvis jeg beder en AI skrive 200 linjer PHP der implementerer noget jeg har designet, er sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvem der fysisk producerede tegnene, ikke n\u00f8dvendigvis det mest interessante. Hvem ved hvad programmet skal g\u00f8re? Hvem kan afg\u00f8re om koden er rigtig? Hvem opdager at en teknisk elegant l\u00f8sning er forkert fordi den st\u00f8der sammen med en gammel designbeslutning et andet sted? Og hvem f\u00e5r bugrapporten bagefter?<\/p>\n

Det er nogenlunde samme problem som med litteraturen. Vi har v\u00e6ret vant til at produktionen og ansvaret l\u00e5 hos samme person, s\u00e5 vi har n\u00e6sten automatisk behandlet dem som det samme.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 derfor det ville v\u00e6re lidt \u00e6rgerligt hvis frav\u00e6ret af AI i sig selv blev en kunstnerisk dyd. Hvis en person har fantastiske id\u00e9er, men ikke er s\u00e6rlig god til dialog, hvorfor skal den f\u00e6rdige roman s\u00e5 n\u00f8dvendigvis bevare den svaghed? Hvis en anden skriver str\u00e5lende dialog, men ikke kan konstruere et plot, kan vedkommende nu f\u00e5 tyve mulige plots at v\u00e6lge mellem uden f\u00f8rst at skulle bruge to \u00e5r p\u00e5 at skrive dem alle sammen.<\/p>\n

Der kommer naturligvis ogs\u00e5 til at blive produceret ufattelige m\u00e6ngder elendig AI-litteratur. N\u00e5r man kan bede om en roman p\u00e5 100.000 ord og f\u00e5 den skrevet n\u00e6sten uden arbejde, skal der nok v\u00e6re mennesker som publicerer den uden overhovedet at l\u00e6se den f\u00f8rst. Og s\u00e5 er det ikke deres v\u00e6rk.<\/p>\n

Men det siger ikke ret meget om den anden ende af skalaen, hvor et menneske arbejder med en AI over hundreder af iterationer, smider det meste v\u00e6k, \u00e6ndrer retning, kombinerer id\u00e9er og til sidst st\u00e5r med noget som hverken mennesket eller AI’en ville have lavet alene.<\/p>\n

Og s\u00e5 er vi tilbage ved thaikarryen.<\/p>\n

Kristina Stoltz’ s\u00f8n havde ikke f\u00e5et en robot til at lave middagen mens han selv s\u00e5 fjernsyn. Han stod selv i k\u00f8kkenet. Han skar porrerne, krydrede retten og smagte p\u00e5 den. Han brugte bare et v\u00e6rkt\u00f8j til at f\u00e5 r\u00e5d undervejs.<\/p>\n

M\u00e5ske l\u00e6rte han noget af det, og m\u00e5ske gjorde han ikke. Det kommer vel is\u00e6r an p\u00e5 om han lyttede og huskede hvad han gjorde. Men det er sv\u00e6rt at vide hvad de ekstra fejlslagne fors\u00f8g i sig selv skulle have l\u00e6rt ham.<\/p>\n

Mormors erfaring er jo ogs\u00e5 kun nyttig fordi vi ikke alle sammen beh\u00f8ver gentage mormors fejl.<\/p>\n

Ingen laver thaikarry ex nihilo<\/em>. Mormor gjorde det heller ikke.<\/p>\n

Og ingen burde skrive romaner p\u00e5 den m\u00e5de heller.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forleden h\u00f8rte jeg forfatteren Kristina Stoltz i radioen fort\u00e6lle om en thailandsk middag hendes hjemmeboende s\u00f8n havde lavet. Den smagte rigtig godt, men bagefter fortalte han at han havde brugt AI undervejs. Han havde fx spurgt hvordan porrerne skulle sk\u00e6res, og hvordan han skulle krydre den vegetariske version. Han havde vist spurgt fem-seks gange i l\u00f8bet af madlavningen. Stoltz har ogs\u00e5 skrevet om episoden i Politiken. Hun blev ked af det da hun fandt ud af hvor meget AI havde v\u00e6ret involveret, for hun syntes s\u00f8nnen i […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":13795,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,114],"tags":[],"class_list":["post-13789","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-da","category-computing"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13789","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13789"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13789\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13798,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13789\/revisions\/13798"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13795"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13789"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13789"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}