{"id":1676,"date":"2009-12-06T23:55:11","date_gmt":"2009-12-06T23:55:11","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.widmann.org.uk\/?p=1676"},"modified":"2009-12-06T23:55:11","modified_gmt":"2009-12-06T23:55:11","slug":"at-arbejde-i-storbritannien-som-dansker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/at-arbejde-i-storbritannien-som-dansker\/","title":{"rendered":"At arbejde i Storbritannien som dansker"},"content":{"rendered":"
\n\"\"<\/a>
\n
\nWorking for UK<\/a>
\nOriginally uploaded by jepoirrier<\/a>
\n<\/span>\n<\/div>\n

En af mine danske venner spurgte mig for nogle uger siden om forskellen p\u00e5 det danske og britiske arbejdsmarked, da en af hans venner var blevet tilbudt et job i England.<\/p>\n

Jeg skrev som svar en e-mail, som har dannet basis for denne blogposting.<\/p>\n

Det flg. skal tages med det forbehold, at jeg kun har arbejdet i \u00e9n virksomhed (bortset fra min egen), og m\u00e5ske var de ikke typiske p\u00e5 alle punkter.<\/p>\n

L\u00f8n<\/h2>\n

L\u00f8nningerne er generelt en del lavere i Storbritannien end i DK, men det modsvares s\u00e5 af lavere skat, og af et meget lavere prisniveau. (Det er v\u00e6rd at huske p\u00e5, at pundet er faldet fra ca. 12 kr. til ca. 8 kr. i de \u00e5r, jeg har boet her, og l\u00f8nninger og priser er ikke steget tilsvarende.)<\/p>\n

Det h\u00e6nger alts\u00e5 fint sammen, hvis man bor herovre og ikke tager til Danmark for ofte, men hvis ens plan var at bo i Danmark og arbejde i Storbritannien, f\u00e5r man sikkert problemer, medmindre man har s\u00e6rdeles gode forhandlingsevner.<\/p>\n

Skat<\/h2>\n

Skatten p\u00e5 indt\u00e6gter under ca. \u00a340.000 er formelt set 22%, men dertil kommer national insurance<\/i>, som reelt ogs\u00e5 er en skat, p\u00e5 11%. Kommunalskattens st\u00f8rrelse afh\u00e6nger af ens bolig, ikke af ens indkomst, og den vil typisk v\u00e6re p\u00e5 \u00a31000-\u00a32000 om \u00e5ret.<\/p>\n

Der er stort set ingen fradrag for almindelige l\u00f8nmodtagere (bortset fra bundfradraget), s\u00e5 man skal ikke regne med fradrag for renter, befordring eller andre ting, som en dansker tager for givet.<\/p>\n

L\u00f8nforhandling<\/h2>\n

Hos HarperCollins var der ingen l\u00f8nforhandling. Man fik hvert \u00e5r et brev med \u00e5rets l\u00f8nstigning, og det var normalt kun inflationen. Jeg fik reelt kun mere i posen de gange, jeg blev forfremmet. S\u00e5 man skal v\u00e6re tilfreds med l\u00f8nnen, n\u00e5r man skriver under, for den stiger ikke n\u00f8dvendigvis. (Naturligvis kan man g\u00e5 ind til chefen og true med at skride, hvis man ikke f\u00e5r l\u00f8nforh\u00f8jelse, men der er jo ingen garanti for, det virker.) HarperCollins forhandlede ogs\u00e5 altid l\u00f8n ved ans\u00e6ttelsessamtalen, ikke bagefter, som man normalt g\u00f8r i Danmark.<\/p>\n

Ferie<\/h2>\n

Det svinger meget, og det kan v\u00e6re meget mindre end i DK. Det t\u00e6lles i arbejdsdage (10 dage betyder, man kan v\u00e6re v\u00e6k i to uger). Nogle virksomheder t\u00e6ller ogs\u00e5 helligdage med. Hvis de alts\u00e5 siger “20 days including bank holidays” skal man reelt tr\u00e6kke ti dage fra. <\/p>\n

Der er ikke noget, der svarer til feriepenge – man f\u00e5r simpelthen l\u00f8n, mens man er p\u00e5 ferie.<\/p>\n

Arbejdstid<\/h2>\n

Er sikkert ikke til forhandling, men man skal bestemt unders\u00f8ge det, da det ikke er n\u00e6r s\u00e5 standardiseret som i Danmark. Det interessante er, om der betales for overtid eller ej. HarperCollins gjorde normalt ikke, og det er vist ret udbredt.<\/p>\n

Pension<\/h2>\n

De fleste virksomheder har i dag en pensionsordning, hvor b\u00e5de arbejdsgiver og -tager indbetaler til en pensionsordning, hvor penge investeres i aktiemarkedet. Det giver i de fleste tilf\u00e6lde en meget ringe pension, s\u00e5 hvis man regner med at arbejde i Storbritannien i l\u00e6ngere tid, skal man passe p\u00e5, da den offentlige pension ogs\u00e5 er meget lille.<\/p>\n

Mange briter klarer sig udm\u00e6rket ved at afbetale deres hus i god tid, s\u00e5 de reelt har meget sm\u00e5 udgifter i alderdommen, men de fleste britiske pensionister har bestemt ikke r\u00e5d til at betale husleje eller afdrag.<\/p>\n

Fyring<\/h2>\n

Man skelner mellem firing (ca. = bortvisning) og redundancy. Ved redundancy f\u00e5r man typisk en stor pose penge (jeg fik fx en m\u00e5neds l\u00f8n for hvert \u00e5r, jeg havde v\u00e6ret ansat), og det er skattefrit i Storbritannien. Til geng\u00e6ld findes dagpenge ikke, og underst\u00f8ttelsen er s\u00e5 lav, at det for h\u00f8jtuddannede ikke kan betale sig at ans\u00f8ge om den.<\/p>\n

B\u00f8rnepasning<\/h2>\n

Vuggestuer og b\u00f8rnehaver er meget<\/i> billigere i Danmark end herovre. Man skal regne med at betale mindst \u00a37000 om \u00e5ret per barn, s\u00e5 det l\u00f8ber hurtigt op. Skolen begynder i Skotland, n\u00e5r b\u00f8rnene er mellem 4\u00bd og 5\u00bd \u00e5r gamle, men skolen slutter typisk ved 15-tiden, og SFO koster ogs\u00e5 mange penge.<\/p>\n

Barselsorlov afh\u00e6nger i stort omfang af firmaet. Hos HarperCollins fik m\u00f8dre op til \u00e9t \u00e5r, og f\u00e6dre to uger.<\/p>\n

Afrunding<\/h2>\n

Jeg h\u00e5ber, dette har givet en basal indsigt i det britiske arbejdsmarked. Hvis jeg har glemt noget, s\u00e5 skriv en kommentar, og jeg skal pr\u00f8ve at uddybe det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Working for UK Originally uploaded by jepoirrier En af mine danske venner spurgte mig for nogle uger siden om forskellen p\u00e5 det danske og britiske arbejdsmarked, da en af hans venner var blevet tilbudt et job i England. Jeg skrev som svar en e-mail, som har dannet basis for denne blogposting. Det flg. skal tages med det forbehold, at jeg kun har arbejdet i \u00e9n virksomhed (bortset fra min egen), og m\u00e5ske var de ikke typiske p\u00e5 alle punkter. L\u00f8n L\u00f8nningerne er generelt en del lavere i […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[94,157,152],"tags":[],"class_list":["post-1676","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-culture","category-da","category-work"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1676"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1676\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}