{"id":3580,"date":"2011-03-21T22:19:27","date_gmt":"2011-03-21T22:19:27","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.widmann.org.uk\/?p=3580"},"modified":"2011-03-21T22:19:27","modified_gmt":"2011-03-21T22:19:27","slug":"tekstredigering-uden-distraktioner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/tekstredigering-uden-distraktioner\/","title":{"rendered":"Tekstredigering uden distraktioner"},"content":{"rendered":"<p>I de gode gamle dage, da jeg var n\u00e6stformand (NF) i <a href=\"http:\/\/www.TAAGEKAMMERET.dk\/\">T\u00c5GEKAMMERET<\/a>, skulle jeg skrive l\u00f8besedler p\u00e5 n\u00e6sten daglig basis.  En s\u00e5dan l\u00f8beseddel skulle normalt skrives p\u00e5 \u00e9t A6-ark p\u00e5 en skrivemaskine af m\u00e6rket RemToR.  Jeg sad ofte sent om aftenen p\u00e5 Kammeret, bare RemToR, mig og min Top.<a href=\"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-content\/uploads\/Screenshot-PyRoom.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-content\/uploads\/Screenshot-PyRoom-300x168.png\" alt=\"\" title=\"PyRoom\" width=\"300\" height=\"168\" class=\"alignright size-medium wp-image-3581\" \/><\/a><\/p>\n<p>N\u00e5r man har stirret l\u00e6nge nok p\u00e5 et blankt stykke papir, og deadline n\u00e6rmer sig, sker der ofte noget.  Pludselig begynder ordene at flyde frit fra leveren, og man skriver noget, som man ikke havde planlagt, men som nogle gange forbl\u00f8ffer \u00e9n selv, n\u00e5r man l\u00e6ser det senere.<\/p>\n<p>Denne effekt er sv\u00e6r at opn\u00e5 p\u00e5 en moderne computer.  For det f\u00f8rste kan man bruge uendelige m\u00e6ngder tid p\u00e5 at surfe og maile, men selv hvis man afbryder internetforbindelsen, er der jo hundredevis af programmer installeret p\u00e5 en normal computer, og hvis det ikke er nok, kan man jo bare selv skrive et til.<\/p>\n<p>Selv hvis man klarer at begr\u00e6nse sig til sit tekstredigeringsprogram &ndash; det v\u00e6re sig emacs, Open Office eller noget helt tredie &ndash; kan man ogs\u00e5 der spilde tiden p\u00e5 at redigere og formatere sin tekst uden egentlig at producere noget.<\/p>\n<p>S\u00e5 hvad skal man g\u00f8re?  Nogle gange kan man godt blive fristet til at k\u00f8be en RemToR og s\u00e6tte sig ned i et tomt rum kun forsynet med en Ceres-\u00f8l og en stabel papir, men det er jo ogs\u00e5 lidt absurd ikke at drage fordel af moderne software, som jo ogs\u00e5 kan v\u00e6re en stor hj\u00e6lp til tider.<\/p>\n<p>Jeg er derfor begyndt at overveje, om det er v\u00e6rd at bruge et af de antidistraktionstekstredigeringsprogrammer, som findes.  For eksempel er denne blogposting skrevet i <a href=\"http:\/\/pyroom.org\/\">PyRoom<\/a>, som virker ganske udm\u00e6rket.  Jeg har kun tre kritikpunkter:<\/p>\n<ul>\n<li>Selv om man ikke kan minimere vinduet, tillader min windowmanager mig at tabbe v\u00e6k fra det; det ville v\u00e6re bedre, hvis man ikke kunne komme ud uden helt at afslutte programmet.\n<li>Der er ingen l\u00f8bende markering af, hvor meget, man har skrevet.  Jeg tror, det ville v\u00e6re psykologisk godt, hvis man fik at vide, hvor mange sider, man havde skrevet.\n<li>Det er desv\u00e6rre muligt at g\u00e5 tilbage i teksten og redigere den.  Det ville nok v\u00e6re bedre, hvis tekstredigeringer var begr\u00e6nset til den sidste linie eller to.<\/ul>\n<p>Jeg ville blot \u00f8nske, at der ogs\u00e5 fandtes en m\u00e5de at programmere uden distraktioner p\u00e5, men det kan man nok ikke lave uden at forhindre en i at programmere frit.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I de gode gamle dage, da jeg var n\u00e6stformand (NF) i T\u00c5GEKAMMERET, skulle jeg skrive l\u00f8besedler p\u00e5 n\u00e6sten daglig basis. En s\u00e5dan l\u00f8beseddel skulle normalt skrives p\u00e5 \u00e9t A6-ark p\u00e5 en skrivemaskine af m\u00e6rket RemToR. Jeg sad ofte sent om aftenen p\u00e5 Kammeret, bare RemToR, mig og min Top. N\u00e5r man har stirret l\u00e6nge nok p\u00e5 et blankt stykke papir, og deadline n\u00e6rmer sig, sker der ofte noget. Pludselig begynder ordene at flyde frit fra leveren, og man skriver noget, som man ikke havde planlagt, men som [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[90,157,114],"tags":[],"class_list":["post-3580","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogging","category-da","category-computing"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3580","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3580"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3580\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3580"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3580"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3580"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}