{"id":3850,"date":"2011-05-16T00:28:47","date_gmt":"2011-05-15T23:28:47","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.widmann.org.uk\/?p=3850"},"modified":"2011-05-16T00:28:47","modified_gmt":"2011-05-15T23:28:47","slug":"enden-pa-den-britiske-kontraktpolitik-i-danmark","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/enden-pa-den-britiske-kontraktpolitik-i-danmark\/","title":{"rendered":"Enden p\u00e5 den britiske kontraktpolitik i Danmark"},"content":{"rendered":"
\n\"\"<\/a>
\n
\nNew Labour New Danger<\/a>
\nOriginally uploaded by Dolores Luxedo<\/a>
\n<\/span>\n<\/div>\n

I Storbritannien, hvor det p.g.a. valgsystemet er normalt, at \u00e9t parti har absolut flertal i parlamentet (omend dette ikke er tilf\u00e6ldet for tiden), har partiernes valgprogrammer (“manifestos” p\u00e5 engelsk) en n\u00e6rmest mytisk status: Det regnes for p\u00e5kr\u00e6vet at gennemf\u00f8re alt, der st\u00e5r i dem, og det ses ikke gerne, man g\u00f8r noget v\u00e6sentligt, som ikke er annonceret deri.<\/p>\n

I Danmark har situationen v\u00e6ret meget anderledes, da det er blevet betragtet for givet, at et regeringsparti ville v\u00e6re n\u00f8dt til at forhandle med mange andre partier, hvorfor valgprogrammerne n\u00e6rmere har haft karakter af en \u00f8nskeseddel, som man slet ikke kunne dr\u00f8mme om at gennemf\u00f8re fra ende til anden.<\/p>\n

Fogh tiln\u00e6rmede dansk til britisk politik ved at indf\u00f8re sin kontraktpolitik<\/i>, der p\u00e5 mange m\u00e5der mindede st\u00e6rkt om den britiske “valgprogramspolitik”. Det besynderlige var, at han kunne klare at gennemf\u00f8re det i et system med s\u00e5 mange partier, men det skyldes nok, at Venstre kunne danne flertal med kun De Konservative og Dansk Folkeparti, og f\u00f8rstn\u00e6vnte var glade for bare at v\u00e6re med i regeringen, og sidstn\u00e6vnte var glade, s\u00e5 l\u00e6nge de fik nogle xenofobiske stramninger et par gange om \u00e5ret.<\/p>\n

Helle Thorning-Schmidt s\u00e5 ud til helt at acceptere kontraktpolitikken som basis. Dette skyldes m\u00e5ske hendes kendskab til britisk politik – hun er jo Neil Kinnocks svigerdatter og efter sigende en stor fan af Tony Blair.<\/p>\n

Problemet er bare, at hun (og mange andre nye danske politikere) havde glemt den gamle kunst med at t\u00e6lle til 90 mandater. Hun troede, hun bare kunne lave sin kontrakt med v\u00e6lgerne, sit manifesto<\/i>, men hun glemte at sikre sig 90 mandater bag sin kontrakt. Nu ligger hun, som hun har redt.<\/p>\n

Som gammel radikal (omend ikke l\u00e6ngere medlem) gl\u00e6der det mig, at mit gamle parti igen har l\u00e6rt kunsten at arbejde til begge sider for at f\u00e5 sin politik gennemf\u00f8rt. I al for lang tid s\u00e5 det ud til, at man var blevet en del af r\u00f8d blok.<\/p>\n

Nu m\u00e5 vi blot h\u00e5be p\u00e5, at n\u00e6ste valg ikke f\u00f8rer til, at enten venstrefl\u00f8jen (EH + SF + S) eller h\u00f8jrefl\u00f8jen (DF + K + V) har flertal alene.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

New Labour New Danger Originally uploaded by Dolores Luxedo I Storbritannien, hvor det p.g.a. valgsystemet er normalt, at \u00e9t parti har absolut flertal i parlamentet (omend dette ikke er tilf\u00e6ldet for tiden), har partiernes valgprogrammer (“manifestos” p\u00e5 engelsk) en n\u00e6rmest mytisk status: Det regnes for p\u00e5kr\u00e6vet at gennemf\u00f8re alt, der st\u00e5r i dem, og det ses ikke gerne, man g\u00f8r noget v\u00e6sentligt, som ikke er annonceret deri. I Danmark har situationen v\u00e6ret meget anderledes, da det er blevet betragtet for givet, at et regeringsparti ville v\u00e6re n\u00f8dt […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,130],"tags":[],"class_list":["post-3850","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da","category-politics"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3850","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3850"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3850\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3850"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3850"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3850"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}