{"id":5346,"date":"2012-04-05T00:52:18","date_gmt":"2012-04-04T23:52:18","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.widmann.org.uk\/?p=5346"},"modified":"2012-04-05T00:52:18","modified_gmt":"2012-04-04T23:52:18","slug":"faellesdansk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/faellesdansk\/","title":{"rendered":"F\u00e6llesdansk"},"content":{"rendered":"

Takket v\u00e6re the WayBackMachine<\/a> er her et forslag, jeg udarbeidede for en del \u00e5r siden, om at gjenskabe et f\u00e6lles skriftsprog for norsk og dansk.<\/p>\n

Indledning<\/h3>\n

Dansk og norsk skriftsprog har nu v\u00e6ret adskilte i over hundrede \u00e5r.<\/p>\n

Mange er af den formening at det kun er norsk som har \u00e6ndret sig i den forgangne tid og at dansk har st\u00e5et stille.<\/p>\n

Men det er ikke tilf\u00e6ldet! P\u00e5 moderne dansk skrives til eksempel \u00f8j<\/b> for \u00e6ldre \u00f8i<\/b>, og ej<\/b> for \u00e6ldre ei<\/b>, og j<\/b> i gj\/kj<\/b> er slettet. Mange ord og b\u00f8ininger har ogs\u00e5 \u00e6ndret sig, til eksempel lille<\/b> for \u00e6ldre liden<\/b>.<\/p>\n

Mange af de \u00e6ndringer som er sket, har dog paralleller p\u00e5 norsk, til eksempel indf\u00f8relsen af tegnet \u00e5<\/b>.<\/p>\n

Form\u00e5let med f\u00e6llesdansk er at f\u00f8re de to skriftsprog sammen igjen. Som udgangspunkt bruges sidste f\u00e6lles skriftsprog (omkring 1870 – desv\u00e6rre publiceredes der mig bekjendt ingen f\u00e6lles retskrivningsordliste der kan bruges som basis), og \u00e6ndringer som er sket p\u00e5 begge sprog, accepteres.<\/p>\n

Til eksempel skriver vi ikke *”Der bor en liden Pige med deilige \u00d8ine i det blaa Huus”, men “Der bor en liden pige med deilige \u00f8ine i det bl\u00e5 hus”. Bem\u00e6rk forskjellene til s\u00e6rdansk “Der bor en lille pige med dejlige \u00f8jne i det bl\u00e5 hus” og s\u00e6rnorsk (konservativt bokm\u00e5l) “Det bor en liten pike med deilige \u00f8yne i det bl\u00e5 hus” (for slet ikke at tale om nynorsk “Det bur ei lita jente med deilige augo i det bl\u00e5 huset”).<\/p>\n

Betydninger<\/h2>\n

De samme principper gj\u00f8r sig gj\u00e6ldende for betydningen. Dersom et ord ikke betyder det samme i dag p\u00e5 b\u00e5de norsk og dansk, er betydningen p\u00e5 f\u00e6llesdansk som udgangspunkt den samme som omkring 1870.<\/p>\n

Til eksempel…<\/p>\n

Ordliste<\/h3>\n

deilig, -t, -e.<\/p>\n

dere pron.<\/em>, norsk<\/em> -> I.<\/p>\n

du, dig, jfv.<\/em> din.<\/p>\n

flink, -t, -e. (1) “dygtig”. (2) dansk<\/em> -> venlig.<\/p>\n

f\u00e5f\u00e6ngt, -, -e (“unyttig, resultatl\u00f8s, bortkastet”); s\u00e6rlig norsk<\/em>.<\/p>\n

f\u00e5r, -et, -.<\/p>\n

gjed, -en, -er.<\/p>\n

grave, grov eller<\/em> gravede, gravet.<\/p>\n

gut, -ten, -ter; s\u00e6rlig norsk<\/em> -> dreng.<\/p>\n

hus, -et, -e.<\/p>\n

hvorn\u00e5r, adv<\/em>;dansk<\/em> -> n\u00e5r.<\/p>\n

I pron.<\/em>, eder, eders.<\/p>\n

i dag.<\/p>\n

jeg, mig, jfv.<\/em> min.<\/p>\n

jente, -n, -r; s\u00e6rlig norsk<\/em> -> pige.<\/p>\n

jer pron.<\/em>, dansk<\/em> -> eder opslag under<\/em> I.<\/p>\n

kjende, -te.<\/p>\n

kj\u00f8d, -et.<\/p>\n

ko, -en, kj\u00f8r (???).<\/p>\n

koselig, -t, -e; norsk<\/em> -> hyggelig.<\/p>\n

kunne, kan, kunne, kunnet.<\/p>\n

liden, lidet, sm\u00e5, bestemt form<\/em> lille.<\/p>\n

m\u00e5tte, m\u00e5, m\u00e5tte, m\u00e5ttet.<\/p>\n

n\u00e5r, adv og konj<\/em>. “N\u00e5r kommer I?”<\/p>\n

rar, -t, -e. (1)norsk<\/em> -> m\u00e6rkelig. (2) dansk<\/em> -> venlig.<\/p>\n

pige, -n, -r; norsk ogs\u00e5<\/em> jente.<\/p>\n

sau, -en, -er; norsk<\/em> -> f\u00e5r.<\/p>\n

skulle, skal, skulle, skullet.<\/p>\n

smuk, -t, -ke; s\u00e6rlig dansk<\/em> -> vakker.<\/p>\n

istedenfor adv.<\/em> eller<\/em> i stedet for.<\/p>\n

vakker, -t, vakre.<\/p>\n

ville, vil, ville, villet.<\/p>\n

vor, -t, -e.<\/p>\n

v\u00e5gen, -t, -ne.<\/p>\n

\u00f8ie -t, \u00f8ine.<\/p>\n

Eksempler<\/h3>\n

N\u00f8ddebo Pr\u00e6stegaard, p. 193, oprindelig udgave:<\/p>\n

“Ja, hvad er det?” udbr\u00f8d hun, “vi er jo aldeles paa feil Vei; de to B\u00f8getr\u00e6er der kjender jeg ikke. Men bi nu lidt”, vedblev hun og saae op mod Himlen. “Hvor er Solen nu henne – den er ganske d\u00e6kket af Skyer – jo der er der lidt klart, der maa den v\u00e6re: men saa kj\u00f8re vi jo mod \u00d8st, istedenfor at vi skulde kj\u00f8re mod Nord.”<\/p>\n

“Ja, hvad er det?” udbr\u00f8d hun, “vi er jo aldeles paa feil vei; de to b\u00f8getr\u00e6er der kjender jeg ikke. Men vent nu lidt”, vedblev hun og s\u00e5 op mod himlen. “Hvor er solen nu henne – den er ganske d\u00e6kket af skyer – jo der er der lidt klart, der m\u00e5 den v\u00e6re: men s\u00e5 kj\u00f8rer vi jo mod \u00f8st, istedenfor at vi skulle kj\u00f8re mod nord.”<\/p>\n

Syndere i sommersol, p.34:<\/p>\n

Pludselig sov jeg ikke l\u00e6ngere. Jeg var halvv\u00e5gen og f\u00f8lte at jeg ikke var alene. Nogen havde g\u00e5et i en d\u00f8r, et vinddrag havde pustet henover mit ansigt – eller kanskje var det bare en dr\u00f8m.<\/p>\n

Jeg \u00e5bnede \u00f8inene med m\u00f8ie. P\u00e5 \u00f8ielokkerne (\u00f8iel\u00e5gene?) kunne jeg m\u00e6rke at det endnu var ganske tidligt p\u00e5 morgenen.<\/p>\n

En skygge stod borte ved d\u00f8ren.<\/p>\n

En ung pige. Hun stod stille og s\u00e5 p\u00e5 mig. Jeg kjendte hende ikke.<\/p>\n

Jeg var for s\u00f8vnig til at v\u00e6re nysgjerrig. Jeg sagde til mig selv atdette sikkert var en dr\u00f8m, alts\u00e5 kunne jeg roligt vende ryggen til ogsove videre. Men denne tanke udfordrede min kritik og v\u00e6kkede mig. N\u00e5rman siger til sig selv at man dr\u00f8mmer, da er man v\u00e5gen, og det ved man selv. N\u00e5r man virkelig dr\u00f8mmer, tror man aldrig at man dr\u00f8mmer. Heller ikke n\u00e5r man er v\u00e5gen. Man tror overhovedet aldrig at man dr\u00f8mmer, undtagen i det ene lynsnare \u00f8ieblik da man v\u00e5gner op af en dr\u00f8m, alts\u00e5 i det \u00f8ieblik da man holder op med at dr\u00f8mme \u2013<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Takket v\u00e6re the WayBackMachine er her et forslag, jeg udarbeidede for en del \u00e5r siden, om at gjenskabe et f\u00e6lles skriftsprog for norsk og dansk. Indledning Dansk og norsk skriftsprog har nu v\u00e6ret adskilte i over hundrede \u00e5r. Mange er af den formening at det kun er norsk som har \u00e6ndret sig i den forgangne tid og at dansk har st\u00e5et stille. Men det er ikke tilf\u00e6ldet! P\u00e5 moderne dansk skrives til eksempel \u00f8j for \u00e6ldre \u00f8i, og ej for \u00e6ldre ei, og j i gj\/kj er […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,117,123],"tags":[],"class_list":["post-5346","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da","category-linguistics","category-nb"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5346","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5346"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5346\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5346"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5346"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5346"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}