{"id":5946,"date":"2012-08-28T23:22:14","date_gmt":"2012-08-28T22:22:14","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.widmann.org.uk\/?p=5946"},"modified":"2012-08-28T23:22:14","modified_gmt":"2012-08-28T22:22:14","slug":"skotsk-for-danskere-1-vokalerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/skotsk-for-danskere-1-vokalerne\/","title":{"rendered":"Skotsk for danskere 1: vokalerne"},"content":{"rendered":"<p>Skotsk udtale kan v\u00e6re vanskelig at mestre for danskere, men til dels skyldes det, at vi i skolen l\u00e6rer engelsk engelsk, og det forvirrer os.<\/p>\n<p>Her er en oversigt over vokalerne p\u00e5 skotsk engelsk (ikke scots, omend forskellene er sm\u00e5):<\/p>\n<table>\n<tr>\n<th>Fonem<\/th>\n<th>Eksempler<\/th>\n<th>Ligheder p\u00e5 dansk<\/th>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>i<\/td>\n<td>meet<\/td>\n<td>mild<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>e<\/td>\n<td>mate<\/td>\n<td>midt<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>?<\/td>\n<td>met<\/td>\n<td>m\u00e6t<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>?<\/td>\n<td>mid<\/td>\n<td>mat<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>a<\/td>\n<td>mad<\/td>\n<td>tak<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>?<\/td>\n<td>mud<\/td>\n<td>b\u00f8rn &#8212; b\u00e5nd<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>y<\/td>\n<td>mood<\/td>\n<td>lut &#8212; lyt &#8212; bl\u00f8dt<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>o<\/td>\n<td>mode<\/td>\n<td>flod &#8212; ost<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>?<\/td>\n<td>mock<\/td>\n<td>sok &#8212; suk<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>??<\/td>\n<td>ice<\/td>\n<td>glds. dejlig<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>ae<\/td>\n<td>eyes<\/td>\n<td>haj<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>??<\/td>\n<td>boy<\/td>\n<td>t\u00f8j<\/td>\n<\/tr>\n<\/table>\n<p>Som det ses, svarer de urundede vokaler rimeligt til danske vokaler.  Det mest overraskende er nok her, at den vokal, man som dansker skal bruge i ord som <i>mid<\/i>, er det danske flade \u2018a\u2019, men min datter Anna (der er tosproget) mente bestemt, at dansk \u2018badge\u2019 og skotsk \u2018bits\u2019 blev udtalt ens.<\/p>\n<p>De rundede vokaler er lidt sv\u00e6rere at passe ind.  Vokalen i \u2018mood\u2019 kan svinge fra en u-lyd til en \u00f8-lyd, men hvis man bruger et dansk \/y\/, g\u00e5r man aldrig helt galt i byen.  P\u00e5 samme m\u00e5de har de andre vokaler en del variation, som de danske ikke har.  Man skal som dansker passe p\u00e5 aldrig at forveksle vokalerne \/?\/ og \/?\/ &#8212; \u2018dog\u2019 og \u2018duck\u2019 indeholder slet ikke samme vokal!<\/p>\n<p>Diftongerne er nemme nok. \/??\/ begyndet med et fladt dansk \u2018a\u2019, s\u00e5 det lyder lidt som en gammeldags udtale af \u2018dejlig\u2019.<\/p>\n<p>Den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser vil have lagt m\u00e6rke til, at b\u00e5de \/??\/ og \/ae\/ svarer til engelsk engelsk \/a?\/, hvor \u2018ice\u2019 or \u2018eyes\u2019 har samme vokal.  Reglen er her, at \/??\/ normalt bruges, men \/ae\/ bruges i udlyd, og f\u00f8r \/v\/ og \/\u00f0\/.  Udlydsreglen g\u00e6lder ogs\u00e5, selvom en endelse tilf\u00f8jes.  Udlydsreglen giver alts\u00e5 \u2018eye\u2019 \/ae\/, og flertalsendelsen \u00e6ndrer ikke noget, s\u00e5 vi f\u00e5r \/ae#z\/.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Skotsk udtale kan v\u00e6re vanskelig at mestre for danskere, men til dels skyldes det, at vi i skolen l\u00e6rer engelsk engelsk, og det forvirrer os. Her er en oversigt over vokalerne p\u00e5 skotsk engelsk (ikke scots, omend forskellene er sm\u00e5): Fonem Eksempler Ligheder p\u00e5 dansk i meet mild e mate midt ? met m\u00e6t ? mid mat a mad tak ? mud b\u00f8rn &#8212; b\u00e5nd y mood lut &#8212; lyt &#8212; bl\u00f8dt o mode flod &#8212; ost ? mock sok &#8212; suk ?? ice glds. dejlig ae [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,117],"tags":[],"class_list":["post-5946","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da","category-linguistics"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5946","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5946"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5946\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/widmanniana.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}